Vinsmagning af vine fra Barolo d. 27 oktober

Dette indlæg handler om Barolo, men først lige et par ord om, hvordan vores smagninger generelt foregår. Vi bliver tit spurgt hvordan vores vinsmagninger foregår. I reglen er det sådan, at de foregår i butikslokalet – men vi kommer også gerne ud, med et skræddersyet arrangement.

Oftest er der et tema – vi har f.eks. afholdt en hvidvinsmagning i forbindelse med festugen, hvor vi kom godt omkring de forskellige typer af hvide vine, og for kort tid siden, afholdt vi en smagning, dedikeret alene til Barolo.

Smagningen

Ved barolosmagningen var der 12 deltagere – helt klart en blandet flok, både folk der havde en ven eller et familiemedlem med, men også folk der bare havde hevet en aften ud af kalenderen, og var taget af sted med sig selv. Alle hyggede sig, og snakken gik godt omkring bordet.

Typisk serverer vi ikke noget mad til vores smagninger, men en bid brød (og lejlighedsvist lidt ost), sætter vi ofte på. Det gør vi selvfølgelig i særlig grad når vintypen kræver det. Det gør Barolo i særlig grad, grundet de nogen gange lidt hårde tanniner, så der var lidt brød til.

Vi smagte følgende 12 Baroli:

Fratelli Alessandria, 2010
Fratelli Alessandria, Gramolere, 2010
Fratelli Alessandria, Monvigliero, 2010
Fratelli Alessandria, San Lorenzo, 2006
Fratelli Alessandria, Monvigliero, 2013
Paolo Manzone, Meriame, 2005
Stroppiana, Vigna San Giacomo, 2001
Domenico Clerico, Ciabot Mentin, 2009
Serio & Borgogno, Cannubi Riserva, 2000
Gaja, Sperrs, 1993
Prunotto, Riserva, 1965
Fratelli Oddero, 1973

5 vine fra Fratelli Alessandria

4 vine Fratelli Alessandria og 1 magnum

Frattelli Alessandria fører vi fast i sortimentet, så det var en stor glæde for os, at de klarede sig rigtigt godt. Særligt enkeltmarksvinen Monvigliero høstede megen ros for sin elegance og lækkerhed. På trods af at Monvigliero 2013 er håbløst for ung, smagte den bare dejligt, og var umiddelbart drikkelig.

De øvrige vine klarede sig, med undtagelse af Oddero 1973, flot. Det er ikke vine vi har fast i sortimentet, men flere af dem ligger i vinbanken.

Et lækkert udvalg af vine fra Barolo

Manzone, Stroppiana, Borgogno og Gaja leverede varen og smagte bare godt. Modsat hvad man måske ville tror, var Gaja indbegrebet af ungdom og elegance. Borgogno kunne have passeret som moden bourgogne.

Clerico krævede meget luft, men til sidst gav den faktisk en del fra sig.

Gamle Damer

2 flotte gamle Barolovine

Prunotto 1965 leverede alt hvad man kan forvente af en så gammel Barolo. Vinen var selvfølgelig gammel, men slet ikke død, og smagte faktisk ret godt.

Oddero kunne dog erklæres død på stedet. RIP.

Næste smagning er vores Portvinssmagning den 1. december.

Skriv et svar

da_DKDanish